Et stort skridt på vejen

Så gik sommeren 2015. Denne sommerferie har været anderledes end de foregående. På den gode måde. Vi har nemlig alle 7 været på sommerferie sammen for første gang. Bilferie i 12 dage endda. Og det gik over al forventning. Havde den dejligste ferie i Umbrien med masser af afslapning og meget få konflikter. Da vi kom hjem fra ferie var det tid til at vi skulle finde et nyt sted at bo fordi vi havde solgt vores lejlighed. En overgang troede vi, at vi skulle bo i vores sommerhus for en periode. Men alt imens vi var i gang med at undersøge container-til-opbevaring priser, dukkede der en lejlighed op, hvor vi alle 7 kunne være. Fantastisk. Vi føler os så heldige. Heldige fordi vi fik lejligheden og heldige fordi, vi nu skal bo sammen alle 7. Og det er nyt for os alle. Vi har boet her i 2 uger i dag, så det er stadig helt nyt. Ud af vores 5 børn er 2 af pigerne nu teenager, og 1 bliver det næste år. Vi får helt sikkert nok at se til. Og jeg glæder mig. En sjov og spændende proces. Og helt sikker også udfordrende.

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmail

Cathrine Lønborg Andersen

Jeg hedder Cathrine Lønborg Andersen, er 43 år og lever i en sammenbragt familie. Jeg er mor til to piger på henholdsvis 8 og 13 år samt til en dreng på knapt 2 år. Derudover har jeg to papdøtre på henholdsvis 12 og 16 år. Mine to piger har jeg med min eks, og min søn har jeg sammen med min mand.

Skriv et svar